Behandling af ubalancer i muskelsystemet
Muskelterapi
Muskelterapi er en behandlingsform, der kombinerer massage med trykteknikker, som gennem anvendelse af nerveimpulspåvirkning øger muligheden for blodgennemstrømning i de relevante områder, så funktionsevnen hurtigt genvindes og evt. smerte lindres. Det er en dybdegående massageteknik bestående af en blanding af behandlingsteknikker, der er udviklet gennem mange års praktisk erfaring med behandlingsmassage.
Danskeren Ingrid Lobel udviklede grundlaget for muskelterapi i 1980’erne, bl.a. ud fra egen praktisk erfaring som behandler. Muskelterapi har udviklet sig løbende i takt med nyere teorier om nervesystemet og energier i og omkring kroppen.
Hvad kan behandles med muskelterapi?
Spændingshovedpine
Piskesmældsskader
Rygsmerter
Frossen skulder
Iskias
Bækkenløsning
Muskelspændinger
Hvordan foregår en behandling med muskelterapi?
En behandling består af en kombination af mange forskellige massageteknikker, eksempelvis kan nævnes behandling af musklernes triggerpunkter, blid massage af bindevævet samt dybdemassage af musklerne.
Ud fra spændingsmønstre i musklerne tilrettelægges behandlingen. Der bliver set på mennesket som helhed og behandlingen bliver tilrettelagt specifikt efter den enkelte klients behov.
Klienten bliver gjort opmærksom på uheldige arbejds-/belastningsstillinger, hvorefter muligheden for aflastning drøftes. Der indgår ligeledes aktiv/passiv muskelstræk og klienten får information omkring hjemmeøvelser, der fremmer afspænding af musklerne og korrigerer kropsholdningen.
Hvor lang tid varer en behandling?
En behandling varer fra 30 til 60 minutter, afhængig af skadens omfang og terapeutens vurdering.
